Den nye super attraktion

En ny oplevelsesattraktion i den smukke vestjyske natur nær Ringkøbing Fjord er i støbeskeen. KRAFT er kommet langt i udviklingen af et nyt oplevelsesfyrtårn med naturens kræfter, som de opleves i Vestjylland, som omdrejningspunkt.

 

 

 

Om KRAFT

KRAFT - Explore the Powers of Nature - er ambitionen om at skabe et nyt oplevelsesfyrtårn i Vestjylland med udgangspunkt i naturens kræfter.

I Ringkøbing-Skjern er der højt til himlen. Det endeløse flade landskab skuer langt ud over horisonten og rummer et hav af muligheder. Naturens kræfter er kilde til inspiration, til afslapning og refleksion, til at tænke nye tanker. Der er mange gode grunde til, at så mange turister hvert år vælger at lægge vejen forbi det vestjyske, men mødet med den smukke og barske natur er den primære. I KRAFT vil vi bruge naturen og naturkræfterne som ramme for en fortælling om forholdet mellem naturen og mennesket. KRAFT bliver en oplevelsesbaseret attraktion, som tager udgangspunkt i fascinationen omkring naturens kræfter, som de opleves i Vestjylland.

Gennem unikke og fascinerende oplevelsesinstallationer sætter vi fokus på naturens kræfter med legen som udgangspunkt. Sjove oplevelser skaber grobund for nysgerrighed, og i KRAFT bliver nysgerrigheden stimuleret. Ambitionen er at skabe interesse for naturkræfterne og for, hvordan vi kan bevare balancen mellem naturen og mennesket - med andre ord interesse for bæredygtighed i en form, som alle kan forstå og forholde sig til.

Rammen bliver unik, og KRAFT vil sætte nye standarder for sjov, leg og læring for hele familien og bliver i sig selv et landmark i Ringkøbing-Skjern Kommune.

KRAFT er en visionær satsning med vores fælles fremtid for øje.

 

Besøg KRAFT hjemmesiden og læs mere